Business Manager til Ydelsesservice hos VikingDanmark

Brænder du for drift og faglig udvikling – og har du lyst til at tage del i personaleledelsen indenfor et forretningsområde der er præget af høj faglighed og komplekse løsninger?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye Business Manager i Viking Data- og Ydelsesservice.
 

Om stillingen

Som Business Manager i VikingDanmark får du ansvaret for dele af daglige drift, og bliver en aktiv medspiller i udviklingen af vores ydelsesteknikere i hele landet. Dit fokus bliver at sikre de bedste betingelser for vores høje faglighed, samt at bidrage til en effektiv drift og god kundeservice. Derudover bliver du sparringspartner for topledelsen på den faglige og forretningsmæssige udvikling fremad.

Dine primære ansvarsområder

  • Personaleledelse af vores team af ydelsesteknikere i samarbejde med den faglige leder og direktøren
  • Daglig drift og optimering af den landmandsvendte service
  • Sikre et højt fagligt niveau og god kundeservice
  • Deltage i udviklingen og implementeringen af relevante KPI’er og budgetter
  • Supportere medarbejdere i deres interaktion med kunder, herunder faglig sparring
  • Tæt samarbejde med VikingDanmarks regionsledere 
  • Planlægge og gennemføre faglig uddannelse og efteruddannelse af ydelsesteknikere
  • Afholde medarbejdersamtaler og understøtte trivsel
     

Vi søger dig, der:

  • Besidder en inkluderende ledelsesstil – det er et plus hvis du har erfaring med distanceledelse
  • Er tillidsskabende og har gode relationelle og samarbejdsmæssige evner
  • Har en god forretningsforståelse og interesse i udvikling af serviceydelser
  • Er struktureret, proaktiv og god til at bevare overblikket
  • Har erfaring med projektstyring og trives med mange opgaver
  • Arbejder selvstændigt og bidrager til at sætte retning og dagsorden
  • Har et øje for forbedringer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Kendskab til landbruget er ikke et krav, men en fordel. 
     

Vi tilbyder

En spændende stilling med en god kontaktflade og ledelsesansvar på mellemlederniveau. Vi tror på frihed under ansvar, og du får indflydelse på dine egne arbejdsopgaver og processer. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor udviklingsmulighederne er mange, og hvor der er plads til både faglig og personlig vækst.

Du bliver en del af en engageret og medlemsejet virksomhed, med en flad og uformel struktur, hvor vi værner om vores sunde værdier, og den positive tilgang til udfordringerne. Hos VikingDanmark kerer vi os om den enkelte medarbejder. Vi brænder for at gøre en forskel, og fællesskabet er en vigtig del af vores DNA.

Løn forhandles efter kvalifikationer, og vi tilbyder gode personaleforhold, herunder pensionsordning, attraktiv kantineordning m.v.
 

Arbejdsstedet er Agro Food Park 12, 8200 Aarhus N.

Ansættelse er hurtigst muligt.
 

Interesseret? 

Så læs mere om os på www.vikingdanmark.dk - har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af ydelsesservice Niels Henning Nielsen på mobil 21 48 67 19 eller mail nhn@vikingdanmark.dk.
 

Din ansøgning 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 22. juni 2025.
Upload dine dokumenter via vores hjemmeside: www.vikingdanmark.dk/da-dk/ledige-stillinger.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet – så send din ansøgning snarest muligt.
 

Om virksomheden:

VikingDanmark er en virksomhed, som er ejet af 5.000 danske kvægbrugere via deres medlemskab. Det, at VikingDanmark er medlemsejet betyder, at alt hvad virksomheden beskæftiger sig med, skal bidrage til kvægbrugerens bundlinje. VikingDanmark er medejer af en række virksomheder, blandt andet SimHerd A/S og 50 % af VikingGenetics, som er en avlsvirksomhed, der producerer tyresæd. VikingDanmarks hovedopgaver er rådgivning og reproduktionsservice.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Teaser: Brænder du for drift og faglig udvikling – og har du lyst til at tage del i personaleledelsen indenfor et forretningsområde der er præget af høj faglighed og komplekse løsninger? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Business Manager i Viking Data- og Ydelsesservice.
Frist:
Kontaktperson:
Niels Henning Schneider Nielsen nhn@vikingdanmark.dk +4521486719
Jobområde: Ydelsesservice
Stillingstype: Fuldtid
VikingDanmark
Agro Food Park 12 - 8200 Aarhus N
+45 8728 2000
hr@vikingdanmark.dk